Vil du tage næste skridt i din økonomikarriere i en innovativ og global medicinalvirksomhed? Hos Pharmacosmos A/S i Holbæk søger vi en erfaren og engageret Accountant, der får selvstændigt ansvar for vores kreditorprocesser fra A-Z. Du bliver samtidig en vigtig del af arbejdet med at sikre høj kvalitet, effektive arbejdsgange og løbende forbedringer i økonomifunktionen.

Om stillingen
Som Accountant får du ansvar for den daglige drift og videreudvikling af kreditorområdet. Du arbejder tæt sammen med kolleger i økonomifunktionen og den øvrige organisation, både i Danmark og internationalt. Stillingen passer godt til dig, der trives med at tage ejerskab for dine opgaver og motiveres af en kombination af drift, systemer og procesoptimering.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.
Ansvar for kreditorprocesser, herunder optimering af workflows og interne kontroller
Håndtering og bogføring af leverandørfakturaer
Fakturaflow, godkendelsesprocesser og opfølgning
Betalingsforslag og gennemførelse af betalinger
System- og procesansvar for ExFlow (dokumentflow/automatisering) samt videreudvikling
Aktiv deltagelse i implementering og videreudvikling af Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations med særligt fokus på kreditorområdet
Om dig
Solid erfaring med kreditorbogholderi fra en mellemstor eller større virksomhed og er fortrolig med ERP-systemer
Relevant økonomisk uddannelse
Erfaring med Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations er en klar fordel
Kendskab til moms/afgifter og interne kontroller
Erfaring med digital fakturahåndtering og procesoptimering er en fordel
Struktureret, proaktiv og kvalitetsbevidst – du trives med ansvar og kan både drifte og udvikle
Flydende i dansk og engelsk, både i skrift og taleTop of Form
Du tilbydes
Du tilbydes en central rolle i en virksomhed med globalt udsyn, hvor du får stor indflydelse på processer og systemer – med mulighed for at sætte dit fingeraftryk. Stillingen byder på et behageligt og ambitiøst miljø med gode kolleger. Vi tilbyder mulighed for efteruddannelse, sundhedsforsikring, frokostordning samt øvrige ansættelsesvilkår der forhandles individuelt med udgangspunkt i kvalifikationer.
Søg jobbet ved at sende ansøgning og CV via knappen ”ansøg” ovenfor senest den 15. oktober 2026. Ansøgninger vurderes løbende, og vi forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.
Du er velkommen til at kontakte Senior Manager, Niklas Klug Groth på telefon +45 28 61 80 80 eller via mail nkg@pharmacosmos.com for yderligere information. Læs mere om virksomheden på www.pharmacosmos.com.
Pharmacosmos
Pharmacosmos A/S is a global leader in carbohydrate chemistry and innovative treatments for iron deficiency and iron deficiency anaemia. Building on our foundational expertise in carbohydrate chemistry and cell cycle biology, we develop innovative treatments for unmet patient needs, with a focus on iron metabolism and blood-related disorders. Founded in 1965 and headquartered in Denmark, our team is made up of more than 650 specialists across the UK, Ireland, the Nordics, Germany, Canada, and the USA.