Du har en unik mulighed for at skabe din egen rolle i denne nyoprettede HR-position i en spændende virksomhed i vækst. Vi leder lige nu efter en kvalificeret og engageret HR Coordinator som ønsker at spille en central rolle i vores HR-afdeling på tværs af Danmark, Tyskland, Sverige og Norge.
Du vil få en alsidig rolle hvor du arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere på tværs af regionen for at sikre effektive HR-processer. Pharmacosmos vokser og du kommer derfor med på en rejse i en virksomhed i rivende udvikling hvor to dage sjældent er ens.
Med reference til Executive Vice President, HR vil du få mulighed for at være helt tæt på alle dele af HR. Afdelingen består i dag af EVP for HR, en HR Consultant samt en HR Specialist. Vi dækker tilsammen vores HQ samt nordiske og tyske datterselskab. Derudover har vi 7 kollegaer placeret i vores datterselskaber, hvor vi sammen driver den strategiske HR-agenda.
Du vil blive ansvarlig for at drive de daglige HR-operationsopgaver på tværs af Danmark, Sverige, Norge og Tyskland, hvor du vil blive den primære HR-kontaktperson for vores medarbejdere i det nordiske og tyske datterselskab. Du får i jobbet stor mulighed for at sætte dit aftryk på organisationen og stor medindflydelse på egne opgaver.
I rollen vil du primært beskæftige dig med:
HR-administration & support
Understøtte HR-processer relateret til ansættelser, opsigelser, kontrakter, onboarding og offboarding
Vedligeholde og optimere HR-systemer og medarbejderdata
Sikre compliance med gældende arbejdsmarkedsregler i de relevante lande
Ansvarlig for opdatering af personalepolitikker og håndbøger
Sikre relevant kommunikation fra HR på vores intranet og sociale medier m.m.
HR-årshjul & processer
Planlægge og understøtte årlige HR-processer som performance reviews, engagement surveys og medarbejderudviklingsinitiativer
Støtte ledere i HR-relaterede spørgsmål
Rekruttering & Employer Branding
Understøtte rekrutteringsprocesser, herunder jobopslag, screening og koordinering af samtaler
Bidrage til employer branding-aktiviteter på tværs af regionen
Da det er en nyoprettet stilling, vil der være rig mulighed for at sætte sit eget præg på jobindholdet samt udvikling heraf. I takt med at virksomheden udvikles, vil jobbet tilsvarende udvikles over tid.
Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund kombineret med erfaring indenfor HR. Antal års erfaring er mindre relevant, så længe du besidder det rette drive til selvstændigt at arbejde med dine ansvarsområder. Du brænder for en alsidig hverdag med stor kontaktflade i organisationen. Du trives med at drive nuværende processer stabilt med et godt øje for detaljer. Samtidig har du en lyst til at forbedre det eksisterende og komme med forslag til nye tiltag. Du er klar på at tage udfordringer til dig og lære undervejs.
Vi forventer at du bringer dine faglige kvalifikationer i spil, som gerne indeholder:
Erfaring indenfor HR-administration, herunder er erfaring med HR-jura er en fordel
Erfaring med at arbejde i et nordisk og/eller tysk set-up er en fordel
Du arbejder flydende på dansk og engelsk og skal kunne begå dig på tysk
Du har kendskab til HR-systemer og en struktureret tilgang til datahåndtering
Yder fagligt funderet sparring og rådgivning på en professionel og forståelig måde
Du er vant til at arbejde indenfor HR med fuld fortrolighed og diskretion
Vi forestiller os, at dine personlige kvalifikationer indebærer:
Du er detaljeorienteret og har styr på dit faglige input selv når der er travlt
Du arbejder systematisk, tager ansvar for dine opgaver og driver dem til dørs
Du har en proaktiv og serviceorienteret tilgang med evnen til at arbejde selvstændigt
Du er nysgerrig og ønsker et job med variation i opgaver
Jobbet er placeret i vores HQ i Holbæk. Det forventes at du er på kontoret minimum 4 dage om ugen. Det forventes yderligere at du ca. 1 gang om måneden har mulighed for at besøge vores tyske datterselskab. Vi har en høj grad af fleksibilitet med stor medindflydelse på dagligdagen.