HR Specialist

Du har en unik mulighed for at skabe din egen rolle i denne nyoprettede HR-position i en spændende virksomhed i vækst. Vi leder lige nu efter en kvalificeret og engageret HR-specialist som brænder for at arbejde med den brede HR pallette i et job med mange udviklingsmuligheder. Pharmacosmos vokser og du kommer derfor med på en rejse i en virksomhed i rivende udvikling hvor to dage sjældent er ens.


Job openings
DeadlineMarch 7, 2025
DepartmentHR
DIN NYE ROLLE – ET JOB MED FOKUS PÅ FAGLIG UDVIKLING

Med reference til Executive Vice President, HR vil du få mulighed for at være helt tæt på alle dele af HR. Afdelingen består i dag af EVP for HR samt en HR konsulent som dækker HQ. Derudover har vi 7 kollegaer placeret i vores datterselskaber, hvor vi sammen driver den strategiske HR-agenda. Du vil blive ansvarlig for at drive en række projekter og forandringer i Pharmacosmos, specielt indenfor området omkring Compensation & Benefits, HR analytics og HR-IT systemer.  Du vil skulle arbejde både operationelt og taktisk samt være helt tæt på den strategiske del af HR. Du får i jobbet stor mulighed for at sætte dit aftryk på organisationen og stor medindflydelse på egne opgaver.

 I rollen vil primært beskæftige dig med:

  • Udvikle og implementere job arkitektur, herunder stillingsniveauer og lønstrukturer

  • Ansvarlig for CSRD-rapportering, herunder sikre implementering af nye processer / politikker til formålet

  • Ansvarlig for vores ny-implementerede HR-system, Bob

  • Supportere og drive HR-årshjulprocesser, herunder: lønregulering, growth dialogues, engagement survey m.m.

  • Diverse administrative opgaver så som administration af firmabiler, jobbeskrivelser og lign.

  • Ansvarlig for global HR rapportering

  • Ansvarlig for de global mobility sager vi har (ind-udstationeringer m.v.)

  • Supportere og drive den daglige del af HR blandt andet rekruttering.  

 Da det er en nyoprettet stilling, vil der være rig mulighed for at sætte sit eget præg på jobindholdet samt udvikling heraf. I takt med at virksomheden udvikles vil jobbet tilsvarende udvikles over tid.  Der er masser af ambitioner for at drive HR, og du får her en unik mulighed for at være med til at skabe en ambitiøs HR-strategi der er tæt linket til forretningsstrategien. 

HVAD DU BIDRAGER MED

Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund minimum på bachelorniveau kombineret med erfaring indenfor HR. Antal års erfaring er mindre relevant, så længe du besidder det rette drive til selvstændigt at arbejde med dine projekter, naturligvis med guidance fra din leder. Du brænder for en alsidig hverdag med en stor kontaktflade med organisationen. Du trives med at drive nuværende processer stabilt med et godt øje for detaljer. Samtidig har du en lyst til at forbedre det eksisterende og komme med forslag til nye tiltag. Du er klar på at tage udfordringer til dig og lære undervejs. 

Vi forestiller os, at dine personlige kvalifikationer indebærer:

  • Du er detaljeorienteret og har styr på dit faglige input selv når der er travlt

  • Du arbejder systematisk og tager ansvar for dine opgaver

  • Du er vant til at arbejde indenfor HR med fuld fortrolighed og diskretion

  • Du er nysgerrig og ønsker et job med mulighed for udvikling både fagligt og personligt

  • Du har lyst til at drive projekter selvstændigt og have mulighed for at udvikle nye tiltag 

Vi forventer at du bringer dine faglige kvalifikationer i spil, som gerne indeholder:

  • Erfaring indenfor compensation & benefits er en fordel

  • Du har kendskab til HR-systemer og forstår at arbejde digitalt

  • Erfaring med rekruttering. Måske du har arbejdet i et rekrutteringsbureau eller har erfaring med search i en intern rekrutteringsfunktion. Hvis du er certificeret eller erfaren i brug af test (personlighed og færdighed), er det et plus

  • Basis forståelse for HR-jura

  • Du har erfaring med HR-administration, men det behøver ikke have været din primære opgave

  • Yder fagligt funderet sparring og rådgivning på en professionel og forståelig måde

  • Du er vant til arbejde både på dansk og engelsk 

YDERLIGERE INFORMATION

Jobbet er placeret i vores HQ i Holbæk, hvor det forventes at du er på kontoret minimum 4 dage om ugen. Vi har en høj grad af fleksibilitet med stor medindflydelse på dagligdagen.

Du er velkommen til at kontakte Executive Vice President, HR Ditte Lindboe på +45 4164 4648 for yderligere information.