Produktionskemiker

Vil du arbejde tæt på kerneproduktionen i en international pharmavirksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd?


Job openings
DeadlineJune 15, 2025
DepartmentProduction

Dine opgaver 
Som produktionskemiker bliver du en central del af produktionen, der er opdelt i to afdelinger: en for kulhydratproduktion og en for jern-kulhydratkomplekser til injektionsbrug. Du vil referere til VP Production og arbejde tæt sammen med teamledere og 24 dygtige procesoperatører.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Udarbejde procesdokumentation og tekniske rapporter

  • Analysere og tolke procesdata samt håndtere afvigelser og ændringssager

  • Yde kemisk og teknisk support til den daglige produktion

  • Bidrage til fejlfinding, procesoptimering og problemløsning

  • Deltage i implementeringen af nye teknologier og forbedringsinitiativer


Du vil få en grundig oplæring i vores produktionsprocesser og udstyr, som blandt andet omfatter fermentering, filtrering, ionbytning, ultrafiltrering, spraytørring og syntese.
 
Om dig 
Vi leder efter en profil, der motiveres af både rutineopgaver og tekniske udfordringer, og som trives i et dynamisk produktionsmiljø med højt tempo og mange kontaktflader.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse som civilingeniør, diplomingeniør, kemiker eller cand.pharm.

  • Har 5-10 års erfaring fra procesindustrien – gerne med API-produktion og kendskab til GMP

  • Er skarp til at analysere og formidle tekniske data og procesforløb

  • Trives med dokumentation og arbejder struktureret og analytisk

  • Er god til at samarbejde og kan kommunikere tekniske emner klart med både operatører og specialister

  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk

Det er et plus, men ikke et krav, hvis du har erfaring med GMP, fremstilling af lægemidler og myndighedskrav til den farmaceutiske industri. Men vigtigt er det, at du trives i en hverdag med hovedvægten lagt på dokumentations- og databearbejdning blandet med akutte problemstillinger. Du kan lide at arbejde koncentreret med data, er kendt for at være struktureret og analytisk, og du har tidligere vist, at du kan sammenholde og gennemskue mange data. Du er god til at prioritere dine opgaver og trives i et dynamisk og til tider uforudsigeligt produktionsmiljø. Engagementet hos dig er tydeligt, både når det gælder håndtering af gentagne kendte arbejdsprocesser, og når du står overfor en ny og ukendt problemstilling.
 
Vi tilbyder 
Hos Pharmacosmos bliver du en del af en organisation i vækst, hvor vi hver dag arbejder på at forbedre behandlingsmulighederne for patienter verden over. Du får en spændende stilling med stor variation i opgaverne og rig mulighed for at præge både din egen rolle og vores processer.

Vi tilbyder dig:

  • En vigtig rolle i en ambitiøs produktionsafdeling

  • Et åbent og hjælpsomt team med høj faglighed

  • En fleksibel arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

  • Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt ud fra dine kvalifikationer

 
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og dit CV via knappen "Ansøg" ovenfor.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte VP Production, Lise Larsen på tlf. +45 61 74 43 70.
Vi forventer at afholde samtaler i juni måned.
 
About Pharmacosmos
Pharmacosmos A/S is a global leader in carbohydrate chemistry and innovative treatments for iron deficiency and iron deficiency anaemia. Building on our foundational expertise in carbohydrate chemistry and cell cycle biology, 
we develop innovative treatments for unmet patient needs, with a focus on iron metabolism and blood-related disorders. Founded in 1965 and headquartered in Denmark, our team is made up of more than 700 specialists across the UK, Ireland, the Nordics, Germany, the USA, and China. Learn more about Pharmacosmos at www.pharmacosmos.com.